Laserens virkemåde
- Når laseren bestråler området under behandling, trænger strålerne ind i de ømme muskler eller led. Herved forbedres blodcirkulationen og dannelse af små blodkar, hvorved helingsprocessen fremmes.
- Den øget blodcirkulation betyder samtidig en formindskelse af eventuel inflammation og ødem.
- Formindskelsen af inflammationen lindrer smerte i det bestrålede område.
- Effekten på muskulær smerter er FDA annerkendt og kaldes LLLT (low level laser therapy) eller LED (light emitting diode therapy / photobiomodulation).
Historien om laser til behandling
I 1903 blev Dr. Nils Finsen tildelt en Nobelpris for sit bidrag til behandling af sygdomme, især lupus vulgaris, med koncentreret lysstråling. I 1960 byggede professor Maiman den første fungerende røde rubinlaser, men det var først i 1967, da Mester E et al. var i stand til at demonstrere fænomenet “laser biostimulering”. I 1999 præsenterede Whelan H et al. sit arbejde med den medicinske anvendelse af lysemitterende dioder (LED) til brug på NASA-rumstationen. Efterfølgende er der offentliggjort over 400 fase III randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede forsøg med over 4.000 laboratorieundersøgelser af LLLT (low level laser therapy). En laser er en enhed, der genererer lys gennem en proces med optisk forstærkning baseret på den stimulerede emission af elektromagnetisk stråling. Der er fire hovedklasser af lasere. Disse klasser indikerer en potentiel fare for stråling for øjet.
- Klasse 1 / 1M – CD-afspiller m.m.
- Klasse 2 / 2M – laser pointer
- Klasse 3R / 3B – LLLT- og CD- og DVD-brændere
- Klasse 4 Kirurgisk laser
Sådan virker en laser til behandling
Det er blevet forstået, at cytochrome c-oxidase (COX) er den primære foto-acceptant for det røde NIR-bølgelængdeområde i pattedyrceller. Nitrogenoxid (NO) produceret i mitokondrier kan hæmme respiration ved at bindes til COX og fortrænge ilt, især i sårede eller hypoxiske celler. Det betyder, at LLLT kan foto-dissociere NO fra COX og vende mitokondriel inhibering af respiration på grund af overdreven NO-binding. Processen med lysmedieret karforsnevring blev først beskrevet af RF Furchgott i 1968, og hans forskning om de biologiske egenskaber af nitrogenoxid førte til sidst til tildelingen af en Nobelpris i 1998. LLLT er i stand til at skabe et skift i det samlede celle redox potentialet i retning af større oxidation ved at forøge de reaktive iltarter (ROS) og formindske de reaktive nitrogenarter (RNS).
LLLT ved lave doser har vist sig at øge celledelingen af fibroblaster, keratinocytter, endotelceller og lymfocytter. Udbredelsesmekanismen menes at være resultat af fotostimulering af mitokondrierne, der fører til aktivering af signalveje og opregulering af transkriptionsfaktorer, der til sidst giver anledning til stigninger i vækstfaktorer. LLLT kan forbedre neovaskularisering, fremme angiogenese og øge kollagensyntese for at hjælpe med helingen af akutte og kroniske sår. Det er observeret i mange undersøgelser, at LLLT udviser en bifasisk dosisresponskurve, hvor ved lavere lysdoser er mere effektive end meget højere doser. Disse lave lysdoser har vist evnen til at helbrede hud, nerver, sener, brusk og knogler. Denne bifasiske dosisresponskurve kan have vigtige konsekvenser for LLLT for smertelindring af følgende grunde: Lavintensiv LLLT stimulerer mitokondrier og hæver mitokondrielle membranpotentiale og kunne antages at være mere tilbøjelige til at øge stofskiftet og transporten af handlingspotentiale i neuroner snarere end at mindske det.
Imidlertid har meget højere intensitet LLLT produceret af en fokuseret laserplet, der virker på en nerve, den modsatte virkning, hæmmer mitokondrisk metabolisme i c-fibre og a-delta-fibre og reducerer mitochondrial membranpotentiale og inducerer derved en nerveblokade. Derfor medfølger der behandlingsvejledning til alle Athleta lasere. Behandlingsvejledningen giver konkrete og eksakte tider for behandling af forskellige skader.